Imagemarkedsføring i aviserne
For fem år siden (I 2000) var jobdatabaserne på nettet et supplement til avisernes jobsektioner. I dag er det omvendt. Virksomheder bruger i dag aviserne til imagemarkedsføring.
Rekruttering på nettet
I aviserne handler det om at skabe et image omkring virksomheden. Til at fortælle, hvor godt det går og samtidig efterlade et indtryk af at være verdens bedste arbejdsplads. Selve rekrutteringen, altså dér hvor det handler om at annoncere og få de bedst egnede kandidater til at søge jobbet, foregår på nettet og i mailboksen.
Den professionelle e-mail
Din e-mail-konto er et vigtigt værktøj - også til branding.
Opret professionel e-mail-adresse og signatur
Kan noget så banalt som din e-mail-adresse gøre en forskel? Ja, det kan det. Fordi din e-mail-adresser sender signaler om, hvem du er.
En uheldig mailadresse sammen med f.eks. en uheldig tekst i mailen emnefelt og en vedhæftet fil, kan frafiltrere din e-mail som spam. Automatisk i virksomhedens spam-filter, eller manuelt, fordi modtageren tror, der er tale om spam.
Dine afsenderoplysninger giver modtageren et fingerpeg om, hvem du er, om du tager din jobsøgning alvorligt.
Der er i bund og grund tale om, at du opbygger nogle gode vaner.
Et fintmasket net af jobagenter
Søger du job seriøst, skal du altså have lagt et fintmasket net. Dit net består af dine job-agenter; jo flere job-agenter des bedre chancer for at opfange de annoncerede job, der passer til dig. Og jo flere job, der passer til dig, des flere ansøgninger kan du sende..
Få job leveret med job-agent og RSS-feeds
Automatiseret søgning og leverance af jobannoncer til din indbakke giver dagligt input og overblik
Jobagenter og RSS-feeds er dine automatiserede søgninger efter relevante job. En jobagent leverer jobannoncerne til din e-mail. RSS-feeds er din digitale scrapbog med de udklip fra nettet, du har udpeget, herunder jobannoncer.
Begge erstatter gamle dages ørkenvandring mellem Berlingskes Søndags jobsektion, fagbladenes ugentlige udgaver og de interne stillingsopslag hos virksomheder, som man kun fik fat i, hvis man kendte nogle, der kendte nogle.
I bogen www.søgjob.net; klik, tast & upload dit nye job kan du læse om de forskellige jobdatabaser, og hvilke du får mest ud af at oprette en jobagent hos.