Rekruttering og dermed jobsøgning har ændret sig markant siden internettets spæde start i midthalvfemserne og i særdeleshed indenfor de sidste 3-4 år. Gradvist har virksomhederne ændret deres rekrutteringsform, så internettet er stedet, hvor jobbene annonceres, og e-mailen eller hjemmesiden, hvor ansøgningerne modtages. Og det er efterhånden uanset, hvilken medarbejder virksomheden søger.
Den væsentligste forskel fra de ”gamle dage” for 5 år siden og til nu, er, at du skal være i stand til at kommunikere dine job-kompetencer på skærmen, ikke på papiret. Vil du have succes som jobsøger, skal du altså forstå den digitale dialog.
Du ved fra dig selv, hvor utålmodig, man kan blive, når man sidder ved skærmen. Dem, der rekrutterer er ikke anderledes end dig og alle andre internetbrugere. De er mindst lige så utålmodige. Når du søger job, handler det derfor om, at du få forklaret dine kvalifikationer, så rekruttøren ikke mister tålmodigheden og går videre til næste ansøgning eller CV.
Internettet har indiskutabelt gjort jobmarkedet mere gennemsigtigt, men desværre også langt mere uoverskueligt. Virksomheder benytter nemlig de teknologiske muligheder på vidt forskellige niveauer og måder.
Den største forskel mellem "gamle dages" rekruttering og nutidens digitale:
Hvis du tror, at det altid er den bedst kvalificerede person, der får tilbudt jobbet, tager du fejl.
For det første, fordi der altid er flere der er kvalificerede på hver deres måde, for det andet fordi, det er den person, der er bedst til at kommunikere sit budskab, der har størst chance for at trænge igennem.
For at få bedste job, skal du demonstrere, at du er kan måle dig med de bedste ansøgere. At være den bedste ansøger handler ikke kun om at skrive et godt CV eller ansøgning. Men i lige så høj grad, at du kan identificere de job, der matcher dit talent og motivation, og at du i hele ansøgningsprocessen understreger og demonstrerer begge dele, når mediet er digitalt.
Jobannoncering er et af de forretningsområder, der for alvor er blevet webbaseret og digitaliseret. Aviserne, med Berlingske Tidende som den største spiller kæmper en brav kamp for at bevare det lukrative printmarked; nemlig jobsektionen i søndagsudgaven. Men de tørre tal taler for sig selv. For 10 år siden kunne Berlingske Tidende præsentere 2000 job på en god søndag. På internettet kan du i dag dagligt bladre mellem 20.000 stillingsopslag.
I dag er der fem dominerende samt en lang række branche- og fagspecifikke jobdatabaser. I tilgift hertil har du vikar- og rekrutteringsbureauernes, A-kassernes, de faglige organisationers job-sites, hjemmesider, der primært er oversigtssider, dvs. med links til alle de andre. Til yderligere at komplicere billedet, bliver der udvekslet jobannoncer og informationer på kryds og tværs mellem de respektive parter.
Nu har jeg jo frisk og frejdigt påstået, at næsten alle job annonceres på nettet. Men ligesom i den tyske grammatik, er der ingen regler uden undtagelser.
Det geografisk lokale job er den lille undtagelse: De fleste lokalaviser er i dag ejet af de store mediehuse som J/P Politiken eller det Berlingske officin. Og igennem dette ejerskab bliver mange lokale jobannoncer også annonceret på JobZonen, der er en af de store jobdatabaser. Men næppe de meget lokale job som f.eks. ekspedient hos bageren eller fritidsjobbet, hvor en af de vigtigste kvalifikationer, er, at du bor tæt på.
Og så er der altså de meget VÆSENTLIGE undtagelser: Nemlig de job, der bliver besat gennem netværk, headhunting og i mindre grad CV-databaser. Og som udgør en stor del af det samlede jobmarked. Men det er en helt anden historie, hvordan du får kontakt til denne pulje af ofte særdeles attraktive job.
Elevplads.dk
Fritidsjob.dk
Work.dk